Sognets historie

Af vore sognes historie Af sognepræst Erik Dybdal Møller (skrevet i 1993)

1. del

Næste del

Søger man, finder man, måske! Jeg har i hvertfald søgt i nogle af de papirer og bøger, som præstegårdens gamle skabe indeholder. Og for en ordens skyld må nævnes nogle af navnene på bøger og andre udgivelser, som jeg har søgt i: Paul Nedergaard: En dansk sogne og præstehistorie. Herredsbøger fra Mols Herred. Finn Rasch Pedersen: Nedlæggelsen af landsbyen Rolsø på Mols. Og andre papirer. Jeg har specielt ledt efter noget, der omhandlede det kirkelige liv i sognene, og så må jeg indrømme, at der står altså mest om præster. Det kan også være underholdendende. Kirkerne Vi skal helt tilbage til middelalderen, ca. 1175 for at finde årstallene for de lokale kirkebyggerier. Hvem der byggede Knebel og Rolsø kirker ved man ikke. Nogle teorier siger, at det var lokale bønder, der rejste landsbykirkerne. Altså skulle der have været en meget omfattende "græsrodsbevægelse" dengang i Valdemar den Stores regeringstid. Måske havde der inden stenkirkerne blev bygget stået trækirker. Og måske stod der, inden molboerne blev kristne, hedenske offersteder. Meget sandsynligt. En anden teori siger, at kirkerne blev bygget af stormænd, og den er knapt så folkelig. Det kan så til gengæld være, at den teori er mere realistisk. De første præster Både Rolsø og Knebel sogne var annekssogne til Tved indtil år 1551, da præsten flyttede til Rolsø. Han hed Christen Rasmussen. Han er således at regne for den første egentlige sognepræst her. Vi kan ikke vide, hvordan det foregik i alle årene inden reformationen; men da sognene hørte direkte ind under Århus bispesæde indtil refor mationen, så har der nok ikke været megen anden præstelig betjening end lidt sjældne besøg af enten en pater eller en munk. Og da gudstjenesten foregik på latin, har den almindelige interesse for at høre, hvad der blev sagt, nok ikke været meget større end i mange af de følgende generationer, hvor der dog blev prædiket på dansk.Dette med interessen for gudstjenesten her på stedet må siges at have svinget meget. Christian Rasmussen sad her og passede sit. Mere kan jeg ikke finde om ham, så det er lidt fattigt. Bemærkelsesværdigt er det dog, at han boede i Rolsø og ikke i Knebel. Hvornår præsten flyttede til Knebel, vides ikke, men allerede i begyndelsen af 1600 tallet omtales bruget i Rolsø som præstegårdsanneks, så mon ikke engang i slutningen af 1500 tallet. Trediveårskrigen hærgede, og Mols gik ikke fri. Både svenskere og polakker og andre tropper skiftedes til at hærge, hvilket gik ud over mange gårde her, og en senere sognepræst, provst Albert Jensen, som residerede her fra 1614 til 1670 (det var længe!) har skrevet om disse onde tider. I 1643 var han endda forjaget fra sit hjem i tre uger, og anneksgården i Rolsø blev lagt helt øde. I årene mellem Christen Rasmussen og Albert Jensen sad nogle andre præster, om hvem man heller ikke ved meget. Så vidt jeg kan se, var de følgende Jens Biering, Ebbe Pedersøn, Christen Pedersøn, Jens Nielsøn og Niels Michelsøn. Nogle af dem sad ikke mere end tre fire år, dog Jens Nielsøn vist i 33 år, så han har enten været tilfreds, eller har opgivet at få andet kald. For som der står, var sognene meget ringe. Det havde mere med udkommet for præsten at gøre end med lydhørheden. I hvert fald er det karakteristisk, at optegnelserne mest handler om, hvor meget korn, man skylder præsten. Albert Jensen var en statelig mand midt i alle elendighederne. Det ses af det epitafium, som hænger på den nordre væg i Knebel Kirke. Her er han afbildedet sammen med sine to koner, hvor af den ene formodentlig blev hans enke, hvorfor hun bærer et sort bånd i hænderne. De tre ligger forøvrigt begravet under gulvet i kirken. Herremanden på Rolsøgård, Hans Skade, var vist ikke Albert Jensens bedste ven. Når der skulle bedes i kirken for kongen og hans familie, skulle der også bedes for herremandens ve og vel. Og så var det fristende at formulere sig sådan: "...og for velbyrdige herre Hans Skade og hele hans skadelige familie". Til gengæld fortælles det også, at herremanden skulle have bortspillet landsbyen Rolsøs gårde til præsten under et sviregilde, hvorefter præsten skulle have solgt hele molevitten til Fanden selv. Men det er nu nok fri fantasi. Hans Skade lod bygge et lille kapel på sydsiden af Rolsø Kirkes kor, hvori han siden selv blev begravet. Så de to kamphaner kom til at ligge flot i hver sin kirke. Skade døde i 1648, samme år som Christian den Fjerde. Albert Jensen døde i 1670.Hans datter Lene blev gift med den senere præst, Søren Jensen Vinther, der var her fra 1679 til 1694. Det er i øvrigt det eneste, man ved om ham. I årene fra Albert Jensens død i 1670 og til svigersønnen overtog embedet, var her en pastor Hans Nielsen Ebeltoft, men det er slet ikke sikkert, for det står kun i en enkelt af mine kilder. Og man skal være forsigtig.

1. del

Næste del