|
Praktiske
oplysninger
|
| Hvad gør man ved fødsel, dåb, kirkelig vielse eller begravelse/bisættelse?? |
|
Ved
fødsel
|
| Et
barns fødsel skal anmeldes til sognepræsten senest 2 hverdage efter fødslen.
En gul anmeldelsesblanket til det formål, udleveres af jordmoderen eller
fås hos sognepræsten. Forældrenes dåbs- eller navneattest samt eventuel
vielsesattest vedlægges. |
|
Ved
dåb
|
| Forældrene
henvender sig til sognepræsten og aftaler kirke og tidspunkt for dåben.
Nærmere aftale om dåbshandlingen, barnets navn og faddere (minimum 3), finder
sted i præstegården eller ved et præstebesøg i barnets hjem. Efter dåben
udleveres en dåbsattest. Hvis et barn skal navngives uden dåb, sker dette
også ved anmeldelse til sognepræsten, som udfærdiger en navneattest til
barnet. Man skal være opmærksom på, at et barn ifølge dansk lovgivning,
skal have et navn senest 6 måneder efter fødslen. |
|
Ved
kirkelig vielse
|
| Vielsesdato
aftales med præsten. Herefter kontaktes vielseskontoret i bopælkommunen,
som udsteder en prøvelsesattest. Denne samt parrets dåb- eller navneattester
afleveres til sognepræsten, med hvem der aftales et møde vedrørende de nærmere
omstændigheder omkring vielsen. |
|
Ved
begravelse/bisættelse
|
| Anmeldelse af dødsfald skal ske indenfor 2 hverdage, til sognepræsten i den afdødes bopælskommune. Blanket til denne anmeldelse udleveres af lægen, bedemanden eller præsten, som også kan være behjælpeælig ved udfyldelsen. Ved kirkelig begravelse/bisættelse aftales tidspunkt, salmer m.m. med præsten. Aftale om gravsted træffes med graveren. Begravelse eller kremering skal normalt ske indenfor 8 dage efter dødsfaldet. |